Pressemeddelelser

Sixt Danmark på storindkøb: Danmarks største aftale om bilkøb

Biludlejningsfirmaet Sixt Danmark har i dag indgået en gigantisk aftale med BMW Danmark. Intet mindre end op til 3.000 biler indgår i denne historiske aftale, der skal supplere firmaets flåde med et endnu bredere udvalg af udlejningsbiler.    

Danmarkshistoriens hidtil største bilaftale er indgået med BMW i Danmark. Den enkeltstående aftale på op til 3.000 biler svarer til ca. 1/3 af årets forventede samlede indkøb hos Sixt Danmark i 2021. Det er en aftale, der er til at tage og føle på – og da også en aftale, der skaber stolthed internt i biludlejningsfirmaet: 

Når man investerer i vækst på den måde, sender det også et signal internt om, at vi ikke står stille hos Sixt Danmark. Vi tror på fremtiden – uafhængigt af Covid-19. Både private og erhvervskunder efterspørger billøsninger, hvor man ikke binder sig til lange økonomiske forpligtelser. Usikkerheden om, hvordan ens verden ser ud om 4-12 måneder, har stor indflydelse på beslutningen om, hvordan man skal have bil i fremtiden. Skal man eje, leje eller lease? Beslutningen er lettere, når forpligtelserne er kortere. Jeg vil mene, at hvis vi skal gøre en forskel, skal vi have modet til at gøre tingene anderledes, også i svære tider”, siger Jacob Davids Thomsen, indkøbsdirektør hos Sixt Danmark. 

Hos BMW Danmark er man også stolte over aftalen: 

Det er stort at lave en aftale af denne størrelsesorden. Vi er begejstrede for at skulle levere så mange biler i løbet af det næste år. Sixt har valgt produktporteføljen hos BMW på grund af vores innovative og bæredygtige løsninger, og Sixt oplever høj efterspørgsel på netop vores mærke. Vi ser meget frem til at udbygge vores samarbejde med Sixt, som har været tæt siden Sixt startede op i Danmark for 15 år siden”, siger Mette Bøgeskov Lolholm, kommunikationschef hos BMW Danmark. 

BMW er for de fleste den perfekte kombination af luksus, kvalitet og ren køreglæde. Og næsten uanset, hvilken model forbrugeren er faldet for, er den nu en del af flåden hos Sixt Danmark. De fleste af BMW’s modeller indgår nemlig i den nye aftale:    

Vi køber selvfølgelig ind med øje for vores kunder. Vi har et ønske om at tilbyde flere biler, derfor er det en milepæl for os at indgå danmarkshistoriens største aftale. Aftalen sikrer, at forbrugerne får lidt mere for pengene, når de handler hos os. Vi er enormt stolte af altid at have premium biler til konkurrencedygtige priser”, siger Jacob Davids Thomsen. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: