Biludlejning

5 råd til at få en problemfri billeje

Har du prøvet at leje en bil før, så har du måske oplevet, at det ikke altid er ligetil. Der er mange ting at tage stilling til, når du skal ud at køre. Hvad er det lige du skal være opmærksom på? Du vil højest sandsynligt helst have den bedste pris, være rullende når du har brug for det, og så er der alt det praktiske såsom forsikring og skader… 

Det kan alt sammen virke lidt uoverskueligt, men frygt ej! Vi har samlet 5 insider-tips til dig, så du er godt klædt på til billejen…

Tip 1: Book i god tid

Priserne på vores billeje er altid dynamiske. Det vil sige, at priserne på vores biler er styret af udbud og efterspørgsel. Hvilket kan være en af grundene til, at det kan være svært at regne ud, hvornår det er bedst at booke din bil. En tommelfingerregel er dog, at jo bedre tid du booker i, jo større er sandsynligheden for, at du får den bedste pris. Særligt i travle perioder, såsom sommerperioden, har de fleste udlejningsselskaber ret travlt, hvilket resulterer i en højere lejepris. Så ved du på forhånd, hvornår du skal bruge en bil, så anbefaler vi, at du booker i så god tid som muligt. Udover at booke i god tid, kan vi anbefale at du betaler samtidig med, at du booker din bil. På denne måde får du typisk en bedre pris, end hvis du for eksempel betaler ved afhentning eller efter endt lejemål af din bil. 

Tip 2: Book direkte hos firmaet, og ikke igennem 3. part

Rigtig mange rejsefirmaer tilbyder pakkeløsninger, hvor du kan få billeje som en del af en større rejsepakke. Selvom det kan være nemt at booke det hele på én gang igennem en virksomhed, får du næsten altid den bedste pris, hvis du booker direkte udlejningsfirmaet. De fleste af disse rejsefirmaer tjener deres penge ved at pålægge ydelsen et gebyr. Derfor får du som udgangspunkt de bedste priser ved at booke direkte hos os. Hvis du vælger at booke gennem Sixt, kan du blive en del af vores loyalitetsprogram og opnå yderligere rabat.

Hvis du stadig er interesseret i rejsefirmaets pakkeløsning, er det dog altid en god idé, at få tilbud direkte fra Sixt, inden du booker din pakkeløsning. 

Tip 3: Giv dig god tid, når du afhenter bilen

Står du og skal afhente din bil, så er det en god idé at give dig god tid og ikke tænke ”det skal gå hurtigt – vi skal bare afsted”. Tag dig god tid til at forstå, hvad personen bag skranken forsøger at give dig af informationer. Måske dette involverer at du må lægge øre til en salgstale, men vi erfarer, at mange vigtige informationer går tabt, hvis du ikke er opmærksom. Også om ting, der ikke lige handler om salg. Husk at du på ingen måde er forpligtet til at købe ekstra ydelser, men at det til gengæld er en rigtig god idé, at få alle informationerne med om dit lejemål. Læs eller skim altid betingelser og vilkår igennem inden du skriver under.

Tip 4: Tag billeder af eventuelle skader på bilen ved afhentning

Det er ingen hemmelighed, at biludlejningsbranchen går meget op i skader på bilerne. Derfor er det meget vigtigt, at du er særligt opmærksom på, hvilke eventuelle skader din bil har ved udleveringen. Tag meget gerne selv billeder af disse. Det sker, at skader kan blive overset af medarbejdere. Hvis du selv tager billeder ved afhentningen, har du dit på det rene og en dokumentation for, hvordan din bil så ud, da du hentede den. På denne måde kan du undgå en eventuel ekstra opkrævning for en skade, du ikke har forvoldt.  

Tip 5: Aflever bilen i åbningstiden og kom i god tid

Det kan være, at du af praktiske årsager ikke har mulighed for at aflevere bilen indenfor vores åbningstider. Men forsøg så vidt muligt at se om du ikke har mulighed for dette. Sørg derudover også for at komme i god tid, da der kan være kø i travle perioder. Kommer du i god tid og indenfor vores åbningstider, har du muligheden for at kunne gennemgå din bil for skader sammen med en af vores medarbejdere. På den måde sikrer du, at du ikke efterfølgende hæfter for en skade, som du ikke har forvoldt eller måske en skade du ikke var bekendt med. Hvis du afleverer bilen tilbage udenfor vores åbningstid, har vi 24 timer til at registrere eventuelle skader. Det bliver dog uden dit besyv. Derfor er det en god idé selv at være til stede, når bilen bliver gennemgået. Sørg derudover altid for at få en kopi af de papirer, du skal underskrive ved afleveringen. 

På udkig efter din næste lejebil? Se vores udvalg her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: